Ford starter forsøg med "selvkørende" varebiler

23-06-2021

Ford er gået sammen med et britisk kurerfirma for at blive endnu klogere på, hvordan selvkørende varebiler bedst muligt bliver en del af fremtidens pakkeleveringer. Forsøget skal samtidig vise, hvordan andre trafikanter reagerer på de førerløse varebiler.

Forestil dig en trafikeret vej fyldt med kørende biler. Forestil dig så, at en af bilerne ikke har nogen fører. Sådan vil det se ud, når Ford i to uger tester selvkørende varebiler i Storbritannien.

- Når vi nu vil producere førerløse biler, er det vigtigt, at vi ikke blot fokuserer på teknologien, men også på, hvilken værdi det vil tilføje vores kunder. Den bedste måde at gøre det på, er ved at teste det ude i det virkelige liv, siger Richard Balch, director,  Autonomous Vehicles and Mobility i Ford Europa.

Forsøget laves i samarbejde Hermes, der er den første samarbejdspartner i Fords nye ”Self-Driving Vehicle Research Programme”. Hermes er det ledende kurerfirma i Storbritannien, og de har derfor stor erfaring med at levere pakker til kundernes dør.

Det er en specialdesignet Transit T2, der skal køre rundt i gaderne og simulere en førerløs bil. Særlig iøjefaldende sensorer på varebilen samt et specialdesignet førersæde, vil få det til at fremstå som om, bilen rent faktisk er selvkørende. I virkeligheden sidder der en chauffør bag rattet, men chaufføren vil være godt skjult bag bilens specialdesignede tonede forrude. På den måde vil det være muligt at indsamle de nødvendige erfaringer fra forsøget.

Ford satser stort på selvkørende bilerI de seneste seks år har Ford været førende i Europa indenfor varebiler. Ved at trække på erfaringer fra kurerfirmaer som Hermes, har Ford fået øjnene op for nye muligheder indenfor selvkørende biler.

Ford har testet teknologien bag selvkørende biler i store byer i USA, og Ford vil fra 2015-2025 have investeret knap 50 millioner kroner i projekter med selvkørende biler og varebiler.

Kombination af selvkørende varebiler og bud til fodsI forbindelse med pakkeleveringer er det ikke kun chaufførens opgave at levere pakker fra et sted til et andet. Chaufførens ansvarsområde består normalvis også i at læsse varevognen samt den personlige levering af pakker til kundens dør.



I dette forsøg har chaufføren dog en helt passiv rolle og skal blot køre varebilen. Det er til gengæld bud til fods, der ved hjælp af en app på deres smartphone, tilkalder varebilen til deres lokation, og efterfølgende låser sig ind i lastrummet ved hjælp af deres telefon. Inde i varebilen bliver de hjulpet godt på vej af en stemme samt digitale skærme, så de i sidste ende får adgang til de pakker, der skal viderebringes til fods det sidste stykke hen til kunderne.

- Det er et spændende forsøg, som handler om at forstå potentialet for selvkørende biler, og deres eventuelle rolle indenfor pakkelevering på lang sigt. Vi udvikler og udforsker denne type koncepter hele tiden, og vi ser frem til at få de første erfaringer, som uden tvivl vil være værdifulde, siger Lynsey Aston, head of product, innovation and onboarding hos Hermes.

Videoen her viser, hvordan pakkerne leveres i forsøget:

PRESSEMEDDELELSE - 23 JUNI 2021 11:54


Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyhederSe alle Ford varebiler

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Varde Biler A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Varde Biler A/S